Side 1

Michaels Maribo

Love is in the Air

I fredags den 13. januar var jeg på besøg i Skørringe. Nærmere betegnet Skørringevej 32 på invitation af norske Aagot og Torbjørn Solaas Rokne.

 

Kunstnerparret, Aagot og Torbjørn, har slået sig ned i den gamle Skørringe Brugs, hvor de har boet et par års tid.

De stammer begge fra Vestlandet, som ligger ved Bergen.

”Jeg er født og opvokset i Voss, et dejligt sted og Norges bedste område for ekstremsport, fortæller Aagot, der naturligvis stod en del på ski som ung. Min mors side af familien var flink til at male, og som 15-årig begyndte jeg også at tegne og male. Og nogle år senere blev jeg optaget på Voss Kunstskole, men er ellers autodidakt.”

Vi skal lige have med, at Aagot boede på Sjælland fra 2011 til 2013, så hun er ikke nogen helt fremmed fugl i Danmark. Skørringevej 32 fandt de på nettet. Da de skulle finde matriklen, gik det ikke lige ud ad landevejen, så ved mørkets frembrud valgte de at slå lejr på en grøn plet udenfor Maribo. Om morgenen blev de vækket af en noget forbavset herre. De havde nemlig slået deres telt op på golfbanen i Refshale.

Næste dag fandt de ejendommen og faldt pladask for det store hus. 1000 kvm under tag + gård og have.

Takket være Torbjørns salg af sit hus i Norge, kunne de købe huset kontant, så de nu sidder husfrit. Torbjørn er uddannet elektriker (og er ikke blevet klippet siden læretiden). Der må smiles! Parret har nævnt en passant begge børn, der stadig bor i Norge.

”Vi er meget glade for at bo her og satser på at blive boende resten af livet”, siger Aagot og stråler som en sol. Vi har meget flinke naboer, og Claus (Skørringe Loppemarked på den anden side af vejen) har hjulpet os med at møblere huset. Mange af vores ting er stadig opmagasineret i Norge”.

Jeg fornærmer vist ikke parret ved at sige, at Skørringevej 32 er noget af et menageri. De mange rum bugner af alverdens ting og sager. Selvfølgelig mange af Aagots kunstnerier, men der er også fyldt til loftet med træplanker, værktøj, lamper – og Fanden og hans pumpestok (man skal faktisk bruge kompas for at finde rundt). Sågar et klaver. Aagot spillede klaver som ung, men siger, at hun desværre ikke længere er så ferm ved tangenterne. Men det kan jo komme (igen).

Torbjørn er udøvende musiker, og i en lidt yngre udgave spillede han naturligvis i band. Han gav under mit besøg en veritabel trommesolo, der ville have ladet Ringo Star paf som en østers.

Vi skal lige have med, at Aagot i mange år – i Norge – abejdede som socialarbejder ved siden af sit kunstneriske yrke. Hun er nu på pension, hvilket for nuværende er familiens primære livsgrundlag. ”Og det har vi det fint med”, lyder det samstemmende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At male er at leve

Som overskriften antyder er Aagot og Torbjørn et meget kærligt par, og jeg blev da også modtaget med kindkys, kaffe og god karma. Jeg havde taget Parbst-smørkage med, og det faldt i god jord. Og så må man oven i købet ryge indendørs på Skørringevej (den var ikke gået hos mor Hanne!). Efter kaffebordet og en indledende, skøn humoristisk snak, fik jeg en rundtur i atelieret.

Mon Dieu. Jeg var næsten ved at tabe både næse og mund. Overalt var der kunstnerisk udfoldelse. Tegninger, collager, malerier og ikke mindst Frank Zappa-portrætter. Og vægmalerier, som lidt er Aagots spidskompetance.

”At male er at leve”, siger Aagot, der efter min mening er en meget spændende portrætmaler. Både i olie og acryl. ”Jeg har en del bestillingsopgaver, og senest har jeg malet en af Claus’ venners hund. Han græd, da han så det”. Hun har også udstilllet flere gange – både i Norge, Sverige og Danmark – og i Tyskland til en Frank Zappa Festival. ”Men skal sandheden frem, så forærer jeg også meget væk. Det ligger i min natur. Og nogle gange bytter jeg et maleri for en omgang stegt flæsk” (nej, det var en joke – forhåbentlig i Aagots ånd. Hun har nemlig samme livsindstilling som vores gamle borgmester Finn Nielsen, som sagde disse bevingede ord, da jeg interviewede ham i anledning af hans 50-års fødselsdag: "Folk uden humoristisk sans burde ha’ invalidepension”).

 

 

Frank Zappa

”Jeg begyndte at høre Frank Zappa (Mothers of Invention) som teenager, og blev dybt betaget - og det er jeg stadig - og har malet ham lige siden”. Og man får sandelig syn for sagen, når man bevæger sig rundt i huset.

”I 2011 var jeg med min bror Even til en Zappa-koncert i Larvik, hvor også nogle af Zappas gamle musikere deltog + nogle kopi-bands. Ved den lejlighed lavede jeg en 3 x 4 meter stor Frank Zappa-collage bestående af ikke færre end 3000 fotos af min helt (hentet på nettet). Inspireret af Franks bonmot – ”A mind is like a parchute, it does’nt work, if it is not open” – lavede vi en spøjs event. Min bror og nogle ligesindede venner ankom til festivalen i helikopter og faldskærm-landede på min collage. Fedt”!

Værket blev efterfølgende udstillet 2 gange i Norge og – som nævnt ovenfor - på en Frank Zappa Festival i Tyskland.

Desværre eksisterer collagen ikke længere. ”Jeg boede på et tidspunkt dybt inde i en skov i Norge (det overrasker mig ikke), og min collage var ophængt udenfor min hytte. Så en dag blev det uvejr og skomagerdrenge-regn. Naturen tog mit værk, og det har jeg det sådan set godt med”.

”God karma er som respekt, men man kan ikke true sig til det” (Aagot citat).

Jeg skal indrømme, at jeg var lidt på Herrens mark, da Aagot forsøgte at forklare mig meningen med begrebet (god) karma. Jeg ville nok kalde det ”sindenes overensstemmelse”. Enfin, luften vibrerer af god stemning, højt til loftet og imødekommenhed på Skørringevej. ”Jeg er interesseret i mennesker, filosofi og politik ikke partipolitik – og hvis jeg kunne bestemme, så var der meget, der skulle laves om”!

Vi snupper lige et andet Aagot-citat: ”Du ser ikke verden, som verden er. Du ser verden, som du er”.

Jeg siger siger tak for et superskønt besøg i jeres hule i den gamle brugs, og glæder mig til at se det portræt, som du så venligt har lovet at male af mine to drenge. På gensyn.

Kors! Stig Weye og Middelalderkrucifikset

Sublim særudstilling på Stiftsmuseet i Maribo fra den 10. juni 2016 til den 1. februar 2017

 

Billede fra fredagens fernisering. Til højre billedkunstner Stig Weye. Foto: Birthe Larsen.

Man får næsten et chok, når man træder ind i udstillingssalen på Stiftsmuseet og ser de første af maleren Stig Weyes farvestrålende billeder.

Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med mange af Weyes værker, og jeg altid været imponeret af hans farvemættede, magiske penselføring. Men at blive bombarderet med så mange på en gang, slår næsten benene væk under en.

Weye, som er bosat i Nysted, er lige fyldt 70 år og har været på banen i mange år, ikke mindst her på sin hjemø(er).

Udstillingen rummer 40 værker, placeret i en - med museets egne ord - "usædvanlig og provokerende scenografi i form af en ruin".

I et andet lokale kan man se museets unikke samling af unggotiske korbue-krucifikser fra 1300-tallet - også et besøg værd. Spændende at sætte Weyes værker op mod middelalderkunstnernes "gruopvækkende realistiske" Kristus-fremstillinger.

"Stig Weyes billeder er kontrasten med klare farver og de store korsbilleder sætter middelalderkrucifikserne i spil på en klangbund af fortælling. Lidelsen er ikke så fremherskende - og dog. Vi finder både kors med og uden Kristus, og det vrimler med symbolik. Kunstnerens komposition er tydelig, og vi aner inspiration og teknik fra renæssancens Italien. Stig Weyes kors er ikke blot et kors, men et opgør med den overfladiske verden og en fastholdelse af, at der findes absolutte sandheder, selv om det moderne liv måske fortæller os noget andet", hedder det i Stiftsmuseets pressemeddelelse.

Selv siger Stig Weye om korset: "Stenaldermanden brugte det. Før Jesus kom på Jorden, og før man tænkte på den Gud, vi kalder Gud. Den første kunst, der er skabt, er de steder i skoven, hvor man lagde grene i et kryds. Krydset blev anerkendt som et kors i middelalderen - "det drejede kryds", der blev et kors".

Museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Erik Kristiansen, udtaler: "Vi starter vores vandring med gru i middelalder-krucifiksudstillingen "Oh My God", og dererfter kommer labyrinten med Stig Weyes billeder, hvor der venter en unik, farverig oplevelse om hvert hjørne. For de eftertænksomme byder Weyes billeder på mange middelalder-symboler og megen farvesymbolik. Det giver os et praj om, hvordan billederne kan fortolkes. Men gennemgående kan de forstås som en kritik af vores moderne samfund". Hvabehar!

Stiftmuseet på Banegårdspladsen har åbent torsdag - lørdag fra kl. 11-16, søndag - onsdag lukket. Entré voksne: 50,-, børn under 18 år gratis.

Besøg og omvisning i museet kan arrangeres hele året efter forudgående aftale.

Mine varmeste anbefalinger. 6 kors.

Og må jeg gøre p.hd Erik Kristiansens ord til mine: "En god udstilling for udflugter, eller måske bare et anderledes sted at mødes med en kollega, en ven eller en elskerinde".

 

 

 

 

Egil Hvid-Olsen: "Stig Weye er en finurlig og farverig kunstner. Med fødderne solidt plantet i en grundtvigsk, folkekirkelig tradition breder hans motiver sig ud i de mest fantasifulde konstruktioner, der ikke alene trækker på bibelske fortællinger, men også på mytologi, historiske hændelser, særegne personer og fabeldyr.

Når jeg har påtaget mig at skrive en bog om Weyes kirkelige kunst, skyldes det, at han er stærkt repræsenteret i Grindsted Kirke (hvor jeg er præst), idet han både har udsmykket prædikestolen (2008) og alterbordsforsiden (2013). Weye har dog også malet en lang række malerier med bibelske motiver, der ikke er tiltænkt ophængning i kirker. Der er derfor massevis af eksempler, når man - som jeg - bredt vil redegøre for Weyes kirkelige kunst.

Undervejs i gennemgangen af værkerne kommer jeg vidt omkring i bibel-, kirke- og dogmehistorien. Det er lærerigt for mig - og det vil det forhåbentligt også blive for læserne.

Bogen blev udgivet Kristi Himmelfartsdag, d. 5. maj 2016, i forbindelse med indvielsen af det nye altertæppe, som Stig Weye har designet til Grindsted Kirke. Desuden kommer bogen til at fungere som et slags katalog i forbindelse med en 70 års fødselsdagsudstilling for Stig Weye på Stiftsmuseet i Maribo".

 

Museeumsinspektør Ulla Schaltz fotograferet i Oh My God (OMG)-udstillingen af middelalder-krucifikser.

Eva Matjekas bøger

 

Hvad mon mørket gemmer?

Fører dig gennem skyggerne ind i nattens mørke, ind til hemmelighederne ......og lyset!

og hjælper dig til ikke at være bange - heller ikke for det mørke, der bor i dig selv!

 

Har du tid?

Filosoferer over begrebet tid, sætter fokus på nærværet og fører dig ind til kernen - lige ind i nuet!

Vil du med? Har du tid?

 

Kærlighed - hvad er det?

Stiller mange spørgsmål til kærlighedens væsen og giver dig mulighed for at søge svar inde i dig selv - i dit "hjertes krybberum" - om du er 5 eller 90 år. 3. udgave, ny forside

 

Hvad har givet rosen duft?

Filosoferer over skaberkraften og appellerer til børns nysgerrighed, undren og spørgsmål om livets små og store processer.

Ny indbundet udgave!

 

Hvor kommer farverne mon fra?

Handler om lysets brydning i krystallen, regnbuens farver på himmelbuen og i din egen stue.

Faverne relaterer desuden til chakrapunkterne.

Ny indbunden udgave.

 

Blomsternes Indre Liv

Hvad blomsterne fortalte mig!

Digte til Peter Fichs blomsterdevabilleder.

 

+ Asrue